Fugtgennemtrængelighedstest bruges til at evaluere et stofs evne til at transmittere vanddamp under visse forhold. En fugtgennemtrængelighedsbæger indeholdende et tørremiddel eller vand og forseglet med stofprøven placeres i et forseglet miljø med specificeret temperatur og fugtighed. Fugtgennemtrængelighedshastigheden og fugtgennemtrængeligheden beregnes baseret på masseændringen af fugtpermeabilitetskoppen (inklusive prøven og tørremidlet eller vand) over en specificeret tid. Fugtgennemtrængelighedshastighed repræsenterer massen af vanddamp, der passerer lodret gennem en enhedsareal af prøven inden for en specificeret tid under specificerede temperatur- og fugtighedsforhold på begge sider, udtrykt i gram per kvadratmeter per time [g/(m²·h)] eller gram per kvadratmeter per 24 timer [g/(m²·24h)]. Fugtgennemtrængelighedshastighed repræsenterer massen af vanddamp, der passerer lodret gennem en enhedsareal af prøven inden for en specificeret tid under specificerede temperatur- og fugtighedsforhold på begge sider, med en enheds vanddamptryksforskel, udtrykt i gram pr. kvadratmeter pr. pascal pr. time [g/(m²·pa·h)].
Højere værdier for begge indikatorer indikerer bedre fugtgennemtrængelighed af stoffet. Hovedforskellen mellem GB/T12704.1–2009 "Tekstiler - Testmetoder for fugtgennemtrængelighed - Del 1: Hygroskopisk metode" og GB/T12704.2–2009 "Tekstiler - Testmetoder for fugtgennemtrængelighed - del 2 af fordampningsmetoden: Fordampningsmetoden i 2: metoden anbringes et tørremiddel i permeationskoppen, mens der ved inddampningsmetoden anbringes destilleret vand i permeationskoppen. Fordampningsmetoden er yderligere opdelt i den opretstående kopmetode og den omvendte kopmetode; metoden med omvendt skål er kun anvendelig til vandtætte og åndbare stoffer. I de ovenfor nævnte standarder er der flere muligheder for temperatur- og luftfugtighedsforholdene i det forseglede miljø. Derfor vil forskellige temperatur- og luftfugtighedsforhold give forskellige resultater ved at bruge den samme testmetode på den samme prøve.
Motion genererer en stor mængde sved, mens udendørsaktiviteter uundgåeligt involverer vind og regn. Dette udgør en selvmodsigelse: Kroppen skal være i stand til at forhindre regn og sne i at trænge igennem og samtidig være i stand til at fordrive sved effektivt. Heldigvis udsender den menneskelige krop vanddamp i en enkelt-molekyletilstand, mens regn og sne er aggregerede væskedråber, og deres størrelser varierer betydeligt.
